Fredag vil danskerne blive mindet om, hvorfor de ikke kan lide regeringen: »Det har udløst en hel masse vrede«

Fredag vil arbejdende danskere ikke kunne slumre, til de vågner. Som på alle andre af årets arbejdsdage vil lyden fra et insisterende vækkeur være det, der afbryder søvnen. Og småbørnsforældrene? De vil i flere kommuner skulle bøvle med, at institutioner er lukkede, selvom arbejdsmarkedet for første gang i århundreder holder åbent på store bededag. Det skal sikkert nok gå alt sammen. Mon ikke. Spørgsmålet er bare, om SVM-regeringen nogensinde kommer sig over, at dens første handling var at gribe ind i det sensitive forhold mellem danskernes arbejde og fritid – og dét endda på en måde, hvor man formåede at ophidse både røde, blå, biskopper og fagbevægelsen? Siden den usædvanlige regering blev dannet, har landets valgforskere måbet over meningsmålingerne. Aldrig er en regering faldet så dybt og så hurtigt i tilslutning. Kigger man på det seneste kvalitetsvægtede gennemsnit af landets målinger, som professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen lavede for Altinget i starten af april, står de tre regeringspartier lige nu til blot 36 procent af stemmerne – tilsammen. Det er 12 procentpoint mindre end ved valget for blot halvandet år siden. Og professoren er ikke i tvivl om, at netop afskaffelsen af store bededag spiller en afgørende rolle. »Store bededag er ikke bare symbolet på regeringens historiske nedtur, det er selve fundamentet,« siger han: »Det var dér, at vælgerne i stor stil begyndte at forlade særligt Socialdemokratiet – og det var dér, at regeringen i målingerne satte det flertal over styr, som den siden ikke har været i nærheden af at få tilbage.« I december foretog Megafon da også en meningsmåling for TV 2 og Politiken, hvis konklusion var nærmest brutal for regeringen. Her svarede suverænt flest af vælgerne således, at afskaffelsen af store bededag er, hvad de forbinder regeringen med – ikke støtten til Ukraine, lønløftet til offentligt ansatte eller den stærke økonomi. Spørgsmålet trænger sig på: Hvordan kan det lade sig gøre, at slagsmålet om en enkelt helligdag kan ende med at påføre en magtfuld flertalsregering så dybe banesår – endda i en periode af danmarks- og verdenshistorien, hvor spørgsmål af langt større betydning er på spil? »Det har udløst en hel masse vrede« Ifølge Jesper Claus Larsen – en af Danmarks mest erfarne meningsmålere og vælgeranalytikere, som indtil 2016 var analysechef i Socialdemokratiet – er der flere forklaringer. Mere end noget andet er perspektivet dog i hans øjne, at SVM-regeringen med afskaffelsen af store bededag – og den uklare og svingende kommunikation om det – gav vælgerne et utroligt dårligt førstehåndsindtryk. Og at man med manøvren skabte en form for prisme, som mange af dens øvrige handlinger siden er blevet betragtet igennem. »Afskaffelsen af store bededag er regeringens helt store akilleshæl. Det er et spørgsmål, der handler om så meget mere end bare en enkelt dag i kalenderåret,« som han siger: »Det handler om identitet, om danskernes følelse af retfærdighed og om hele vores demokratiske kultur, hvor man normalt ikke bare tager noget fra folks hverdag i ly af natten. Alt det er smeltet sammen i en enkelt sag – og det var det første, som regeringen foretog sig.« På den ene side lægger han ikke skjul på, at han er overrasket over, at afskaffelsen af store bededag fik så afgørende en effekt på regeringens opbakning i meningsmålingerne, og at effekten synes langvarig. Omvendt er der måske, siger han, slet ikke grund til at være overrasket. Tager man et blik på de sidste årtiers historie i dansk politik, bryder manøvren nemlig med en hævdvunden erkendelse – nemlig, at man skal forberede vælgerne på de ting, man vil gennemføre. »Der var ingen af de tre regeringspartier, der havde nævnt det her med ét ord i valgkampen. Alligevel er det simpelthen det første, man gør. Det er en form for omvendt løftebrud, og for rigtigt mange vælgere er det et opgør med den måde, vi har været vant til at føre politik på,« siger han: »Det har udløst en hel masse vrede hos mange mennesker, som de løbende bliver mindet om – og netop vrede er en af de mest engagerende politiske følelser, der overhovedet findes.« I dag driver Jesper Claus Larsen sit eget firma, hvor han udarbejder analyser af vælgerne med særligt fokus på såkaldte fokusgrupper, hvor han laver dybdegående interview med danskerne. Også i den sammenhæng er det tydeligt for ham, at afskaffelsen af store bededag har frigivet en masse negativ energi mod regeringen, som den på ingen måde har været i stand til at modgå med sin øvrige politik. »Regeringen vil helt sikkert synes, det er utroligt uretfærdigt, men sådan er realiteten bare. Store bededag er noget helt utroligt konkret, mens rigtig meget af regeringens øvrige politik er systemisk og svær at forholde sig til,« siger han. Han mener også, at landets statsminister, Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, selv bidrager til at minde folk om afskaffelsen af store bededag. Over det seneste år har hun flere gange vakt opsigt med bemærkninger om danskernes arbejdstid, ligesom hun har modsat sig ideen om mere fritid. »Hver eneste gang, Mette Frederiksen taler om danskernes arbejdstid, genaktiverer hun hele den negative forståelse, som mange vælgere har af den her regering,« siger Jesper Claus Larsen: »Det nærer vreden, og folk bliver mindet om, at det var hendes regering, der afskaffede en fridag.« Toprådgiver: »Det var rigtig skadeligt« Hvis man kigger på det politiske forløb, der gik forud for afskaffelsen af store bededag, var det både larmende og kaotisk. I starten gjorde regeringen det til en betingelse for at deltage i forsvarsforliget, at man ville afskaffe helligdagen. En linje, der fik Folketingets øvrige partier til at tordne, og som regeringen siden måtte moderere. Ved siden af det blev der indsamlet hundredtusindvis af underskrifter mod ideen, fagbevægelsen var vært for en demonstration med musik af Anne Linnet og Tessa, og blandt de politiske partier rejste der sig et usædvanligt krav om en folkeafstemning. Spørger man Jacob Bruun – der var toprådgiver for Lars Løkke Rasmussen, da han var statsminister, og som rådgav sin tidligere chef under forhandlingerne om SVM-regeringen – er der ingen tvivl om, at forslaget om store bededag ramte helt skævt i befolkningen. »Man forsøgte – og det har jeg jo min egen rolle i – at etablere et kryds mellem afskaffelsen af en helligdag og evnen til at opruste vores forsvar. Dén brændende platform fik man aldrig danskerne til at anerkende,« siger han: »Derfor er det eneste, der står tilbage nu, at regeringen har taget noget fra folk, som de sætter enormt meget pris på, og at de har gjort det af årsager, som de færreste overhovedet forstår.« Han fortæller også, at SVM-regeringen havde et formål med at tage konflikten med Folketinget om store bededag fra starten. »Tanken var, at man skulle sætte sig i karakter over for Folketinget; at der nu var en ny sherif i byen og nogle helt nye spilleregler i dansk politik, hvor regeringen havde sit eget flertal,« siger han: »Det var en udmærket idé, fordi det fælles gods mellem regeringspartierne er at gøre op med særinteressernes og fløjpartiernes magt. Men man må bare konstatere, at det var rigtig skadeligt for regeringen. Den historie, der endte med at stå tilbage, var, at den var magtfuldkommen.« Jesper Claus Larsen er enig. »Rigtig mange vælgeres idé om den brede regering var, at den kunne skabe samling. Men det, den startede med at gøre, var enormt splittende, og det følte rigtig mange vælgere simpelthen ikke, at de havde stemt på,« siger han. På midten er der ingenting Det kan godt være, at forslaget om en bred regering fyldte næsten alt i valgkampen, frem mod at danskerne skulle sætte deres kryds 1. november 2022. Det betyder bare ikke, at vælgerne ønskede en sådan, lyder konklusionen i den store undersøgelse af valget, som professor Kasper Møller Hansen er blandt hovedforfatterne på, og som udkom for nylig. Ifølge ham betragter vælgerne stadig politik som en kamp mellem rød og blå, og derfor havde SVM-regeringen allerede på forhånd dårlige kort på hånden. At man afskaffede store bededag, gjorde det på ingen måde bedre. »Historien blev med det samme, at vi har en regering, som der ikke er ret mange, der vil have, og som bruger dens magt til at tage noget fra danskerne,« siger han. Jesper Claus Larsen er enig. Han påpeger, at dansk politik i disse år er præget af, at vælgerne er mobile som aldrig før. Samtidig er det politiske billede mudret og præget af opbrud. »I en situation, hvor vælgerne har ekstremt svært ved at navigere, søger de efter nogle grundlæggende markører for at forstå partierne og politik,« siger han: »Samtidig indeholder midten i dansk politik intet i sig selv. Det er derfor op til partierne selv at putte nogle værdier og markører derind. Og afskaffelsen af store bededag var, hvad regeringen puttede derind.« Derfor tror han også, at forløbet om netop store bededag kommer til at være genstand for både undersøgelser og politiske strategier i fremtiden. »Det, som forløbet – og ikke mindst vælgernes reaktion på det – viser os, er, at man i moderne politik skal gøre sig ekstremt umage med, hvad det er for markører, man forbindes med. Er det nogle dårlige markører, vil vælgerne flygte på et splitsekund.« Professor Kasper Møller Hansen er enig. Og hvad værre er, så viser forskningen ifølge ham, at det er langt lettere at miste vælgere end at vinde dem tilbage igen. Med andre ord er det altså et stort spørgsmål, om det vil være muligt for SVM-regeringen at indhente det tabte, før danskerne igen – senest i 2026 – skal stemme. »Rigtig mange vælgere har gjort op med sig, at de ikke bryder sig om den her regering. Så længe Pia Olsen Dyhr (SF) og Alex Vanopslagh (LA), der har opsamlet mange af de frustrerede vælgere, ikke dummer sig, vil det blive meget svært for regeringen at komme tilbage,« siger han. Jacob Bruun, der altså oplevede regeringsdannelsen fra magtens inderste cirkler som rådgiver for Moderaterne, føler sig sikker på, at regeringstoppen har været overrasket over, at det »lykkedes at mobilisere så stor modstand og vrede mod forslaget«. »Havde man vidst det, er jeg ikke i tvivl om, at man havde tilrettelagt det helt anderledes – eller at man helt havde droppet det,« siger han. https://www.berlingske.dk/politik/fredag-vil-danskerne-blive-mindet-om-hvorfor-de-ikke-kan-lide-regeringen